Fine fjer i selvhærdende ler

Færdige fjer

Længe har jeg været helt vild med fjer. Og samtidig med ler (særligt selvhærdende ler – hvem har lige en lerovn i huset?)

Som barn tullede jeg rundt i haven og samlede fjer op, bare for at kigge på de mange farver og fine linjer. Jeg kastede dem op i luften og betragtede, hvordan de dansede i vinden.

Min forkærlighed for fjer er ikke ovre, bare fordi jeg ikke er et ‘rigtigt barn’ længere.

… jeg samler stadig fjer op i naturen.

…. jeg har fjerillustrationer  på væggene.

… jeg skriver med en fjerkuglepen, når det skal være lidt fint.

Så det kan ikke blive nogen stor overraskelse, at jeg blev ellevild over muligheden for at lave mine egne fjer?

Færdige fjer af selvhærdende ler

Så i gang gik jeg – lige efter arbejde. Jeg tog faktisk ikke engang jakken af, før jeg var ved at forme de første mange stykker.

De første par fjer holdte jeg forkert ved, da jeg malede og lakkerede dem, så de knækkede. Heldigvis var jeg i humør til masseproduktion, så der var rigeligt at tage af.

Jeg er rigtig glad for resultatet af dette projekt. Det er mega nemt at gå til og man kan bruge lige så meget tid, som man har lyst til.

Det eneste, der kan ærger mig lidt, er at formen, jeg brugte, ikke havde mulighed for at lave mønster på både forside og bagside af leret. Derfor kan disse fjer kun lægge til pynt eller hænge op på en væg, eller noget andet med bagstykke. Jeg kunne godt have ønsket, at det var muligt at lave nogle, der kunne hænge i et vindue eller lignede, hvor man skal kunne se dem fra begge sider.

Det er på ingen måde bestemt, hvad fjererne skal bruges til – i virkeligheden er jeg nok mest af alt kreativ for at hygge mig, slappe af og bare lave noget med hænderne. Derfor ender det ofte med, at jeg giver de fleste af mine kreationer væk. Heldigvis, er folk ofte glade for at modtage dem (eller også er de bare gode til at lade som om…)

 

Men jeg er ret vilde med resultatet af dette projekt – så det bliver ikke dem allesammen der bliver givet væk.

 

Har du lyst til at lave dine egne?

 

Sådan laver du fjer af selvhærdende ler:

Disse ting blev brugt:

  • Maling
  • Lak
  • Pensler
  • Silikoneform med fire forskellige fjermotiver
  • Selvhærdende ler
Materialer til at lave fjer: lak, maling, form, pensler og selvhærdende ler
Materialer til at lave fjer

Trin 1

Udfyld silikoneformen med ler

TIP! Vær forsigtig når leret fjernes fra formen.

Trin 2

Fjererne skal tørre.

Fjer af selvhærdende ler
Så mange fjer blev der af den klump selvhærdende ler, jeg startede ud med

TIP! Skal det gå stærkt, så tørrer selvhærdende ler hurtigere op, hvis det ligger over en radiator.

Trin 3

Fjererne skal males.

Mal fjeren når det selvhærdende ler er stærknet

Trin 4

Derefter har jeg lakeret dem – så de bliver mere skinnende og ‘porcelænsagtige’. Det er ikke alle jeg har malet før, de blev lakkeret.

Lakkering af umalet fjer så det selvhærdende lers farve kan se
Lakkeret

 

…og ved du hvad?

Så skal der faktisk ikke mere til – her er mine færdige fjer.

Færdige fjer af selvhærdende ler

 

Halløj sweater – hvornår skal jeg lave dig?

Se lige den her sweater!

Den er vist ikke så lidt flot…

Sweater
Sådan en sweater vil jeg gerne have…

Hvor vil jeg gerne lave den.

Jeg skal bare lige være færdige med nogle af alle de andre projekter, jeg har gang i. Men hvis jeg nu skynder mig meget, så er jeg nok snart klar.

Sådan beskriver Kit Couture min drømme sweater

Öland sweateren til kvinder er en unik striktrøje i nordisk design. Öland i Sverige er kendt for sine meget smukke og traditionelle strikmønstre, og sweaterens mønster er en nyfortolkning af disse. Strikkeopskriften gør samtidig brug at harmoniske farver, som som leder tankerne mod Öland. I strikkekittet følger garn af lækker lamakvalitet med. Garnet vil føles skønt mod huden og gør, at striktrøjen vil falde smukt om kroppen.

Kilde: Öland

Japansk Julekugle: DIY origami

Dette stykke origami hedder godt nok en ‘japansk julekugle’, men foldet i dette papir med trætema giver en ‘all year’ stemning til papirfoldningen.

Det er så skulturelt smukt (hvis jeg selv skal sige det), at jeg slet ikke forstår, at mine hænder har lavet det der.

Faktisk holdt det også ret hårdt at nå i mål. Jeg måtte besøge 3-4 forskellige blogs, se indtil flere videoer for at knække koden.

Men hey – hvad er kreativitet værd, hvis man ikke udfordrer sig selv nu og her.

Dog håber jeg det går lidt nemmere for dig, hvis du har fået lyst til at tage handsken op og lege med. I alle tilfælde har jeg også forsøgt mig med at lave en guide til hvordan du laver en japansk julekugle selv.

Udover min egen guide kan jeg anbefale denne guide fra KreaTrolden, som er meget grundigt.

Sådan gjorde jeg

Dette skal bruges til at lave en japansk julekugle:

6 stykker papir – her er brugt 15×15 cm papir.

Brug 6 stykker papir

Trin 1

Fold papiret på midten
Fold papiret på midten

Trin 2

Fold begge sider in mod midterlinjen
Fold begge sider ind mod midterlinjen

Trin 3

Buk de 4 hjørner ind til den første foldekant.
Buk de 4 hjørner ind til den yderste foldekant

Trin 4

Fold siderne ind til den første foldekant
Fold siderne ind til den yderste foldekant

Trin 5

Fold højre hjørne op til den øverste foldede kant.
Fold højre hjørne op til den øverste foldede kant. Bemærk hvordan den nederste foldekant ændre sig.

Trin 6

Gentag med hjørnet skråt overfor
Gentag med hjørnet skråt overfor

Trin 7

Japansk julekugle
Søg for at begge hjørner (der er foldet ind til midten) har spidsen under foldekanten i enden.

Trin 8

Vend papiret og fold begge spidser ind til midten.
Vend papiret og fold begge spidser ind til midten.

Trin 9

Gentag processen på alle 6 stykker papir.
Gentag processen på alle 6 stykker papir.

Trin 10

Saml papirstykkerne ved at skubbe spindserne ind i sammenfoldningerne.
Saml papirstykkerne ved at skubbe spindserne ind i sammenfoldningerne.

Trin 11

Trin 12

Pres sammenfoldningerne sammen for det færdige resultat.
Pres sammenfoldningerne sammen for det færdige resultat.

 

… og færdig

Japansk julekugle

Honninglys = duft af jul DIY i 4 trin

Mmm…. Honninglys – er der noget der dufter bedre?

Ikke hvis du spørger mig, og særligt ikke, når det er jul.

Da jeg var ‘lille Anne’, havde mine forældre en nabo, som udover at have heste (til stor glæde for mine søstre og jeg) var en meget dygtig biavler. Hver jul kiggede han forbi med hjemmelavede lys, som han havde rullet af sine egne bivoksplader.

… og jeg kunne stå i timevis og ’sniffe’ duften af lysene.

Det blev derfor en tradition i familien, at vi juleaften havde honninglys tændt ved julebordet.

… og det duftede så herligt!

Desværre er mine forældres nabo død.

… og julen har siden manglet det sidste krydderi i at være helt perfekt.

I år har jeg gjort noget ved det – og lavet mine egne lys af bivoksplader.

Færdige honninglys
Færdige honninglys

Se her hvordan du selv laver honninglys:

Det er  overraskende simpelt at lave dine egne lys – følg guiden her og du er klar til at lave dine egne lys.

Du skal bruge:

  • Bivoksplader – findes i mange farver og kan bl.a. købes hos cchobby.dk
  • Væge til bivoks – findes også hos cchobby.dk
  • Saks
  • Kniv (jeg brugte en stor kokkekniv)
  • Underlag
  • To hænder
  • Noget at måle med

Sådan gør du:

Trin 1: Del bivokspladen i to lige store dele

Bivoksplade - deles i to
Del bivokspladen i to med en kniv.

Trin 2: Klip vægen i den ønskede længde – en anelse længere end bredden på dit lys.

Honninglys
Klip vægen en anelse længere end bredden på bivokspladen – så du har en ende til at tænde lyset med.

Trin 3: Rul bivokspladen stramt om vægen. Bivoks bliver blødt og nemt at arbejde med, når du rør ved det med dine fingre.

Rul bivokspladen rundt om vægen
Rul bivokspladen rundt om vægen med fingrene – du blødgører bivoks med varmen fra dine fingre og det er overraskende nemt at arbejde med.

Trin 4: Rul færdig – wupti wapti du har lavet dit eget honninglys!

DIY honninglys
Rul bivokspladen med fingrene

Det er jo faktisk ret nemt at lave sine egne honninglys.

Spørg endelig her på bloggen, hvis du har brug for hjælp til at lykkedes med dine egne honninglys – jeg ved du kan 🙂

 

Strikkede øreringe

En del af årets hjemmelavede julegaver til mine to søstre er strikkede øreringe.

 

1 af mine strikkede øreringe
Sådan ser en færdig ørering ud

Når mine søstre og jeg holder juleaften sammen hvert andet år, køber vi ikke gaverne til hinanden. Næh, vi laver dem selv. Det er (efterhånden) blevet en tradition og sjovt at se, hvilke kreative projekter, vi hver især har gang i.

Jeg er den eneste af os der for alvor strikker, så jeg tyer tit til noget kreativt med garn. I år ville jeg dog virkelig udfordre mig selv. Så jeg strikkede øreringe til mine søstre af smykketråd, som lignede blade.

Først troede jeg, det skulle være hæklede – min favorit disciplin lige nu – men det blev ikke spor godt, så det endte med strikket i stedet og i form af et blad.

Det var et sjovt lille projekt, hvor jeg blot googlede strikkede blade og lavede den udgave, jeg synes var flottest. Det allersjoveste var at lave øreringe, når man nu ikke selv har huller i ørerne. Heldigt jeg har gode kollegaer, der gerne kom med input til valg af stikkere og størrelse på bladene, så jeg var godt klædt på.

Materialer til strikkede øreringe

Jeg brugte disse materialer:

  • Strikkepinde nr. 2,5. Jeg strikkede frem og tilbage over 2 strømpepinde.
  • Smykketråd i sort (fx wild fire smykketråd)
  • Ørestikker i sort

 

Hæklet krybbespil – er tidligt klar til jul

Hæklet krybbespil
Se jeg har lavet et hæklet krybbespil

Allerede nu er jeg faktisk klar til jul!

Eller det er en sandhed med modifikationer, for det er slet ikke til mig mit nye krybbespil. Det er faktisk en bestillingsvare fra min mor, der har været undervejs i meget, meget lang tid.

I foråret gik jeg faktisk igang med at hækle fra bogen ‘Hæklet julepynt‘ af Maja Hansen. Men det er langt fra et projekt, jeg har arbejdet på hver dag. Hånden på hjertet, så har det fået lov at ligge et stykke tid.

Mængden af små ting der skal sys sammen efter med besvær at være blevet hæklet… holy makron! Det var lige ved at tage pippet fra mig.

Dog er jeg ret vild med det endelige resultat.

Faktisk så vild med det, at jeg har lavet en tilføjelse til figurerne.

Jeg har nemlig selv ‘udviklet’ ærkeenglen Gabriel, som er repræsentant for den himmelske hærskare.

Derudover er jeg i forhandlinger med mig selv om, der også skal hækles får og hyrder for at gøre historien færdig…

Strikkede vanter – ligesom dem jeg ønskede mig

Dengang mine forældre var så unge, at de ikke havde børn (!!!) strikkede min mor et par vanter til min far.

De bliver ikke brugt længere – og har ikke været det i mange år (der er slidt hul i tommelfingeren), men ofte har jeg beundret det smukke mønster (også før jeg lærte at strikke), jeg ved lige præcis, hvor jeg kan finde dem på loftsrummet, så ofte har jeg kigget på dem.

Derfor har jeg længe gerne ville have sådan et par selv – men jeg har aldrig før strikket en tommelfinger, hvilket har holdt mig lidt tilbage.

Nu har jeg gjort alvor af det.

Jeps – vinteren kommer ikke til at overraske mig! Det er bare ærgerligt, at man ikke kan køre bil med strikkede vanter. – Findes der et eller andet man kan gøre ved side strikkede vanter, så man kan køre med dem?

 

Kommentarer til at lave de strikkede vanter

Jeg købte vanterne fra svenske Järbo som et DIY kit hos Woolspire (hvis ikke du kender butikken, så er den helt klart et besøg værd).

Vanterne er dejlige, bløde og vansede at have på – det føles lidt som om de er tykkere end de faktisk er – hvilket jo er en added benefit. Mønstret er sjovt at strikke og faktisk meget lige til, når man først går i gang.

Strikkede vanter
Strikkede vanter – på en bund af fåreskind

En anden gang ville jeg dog nok vælge et andet garn end en alpaka, det er lige til den stive side med loddenhed og lange hår, så ville noget af blødheden formegentligt går tabt, så det er lidt en afvejning.

Ellers ville jeg kun ændre én ting, hvis jeg strikkede dem igen – jeg ville strikke ribben en cm eller to længere. Vanterne er lige korte nok og skulle det blive rigtig koldt, tror jeg, det kan trække ind i sprækken mellem jakke og vanter.

 

Ulden sommer med hjemmestrik

Striktrøje

Det er jo ikke, fordi det har været helt vildt varmt denne sommer, men jeg har svedt alligevel, for jeg har arbejdet med uld en masse. Jeg har faktisk tilnærmelsesvis haft gang i en fabrik med hjemmestrik

Det er blevet til to tørklæder (med en mere godt på vej), en islandsk sweater og et par hyggesokker. Hip hurra for dårligt vejr og Tour de France i TV.

Halstørklædefabrikation

– Det kan man vel godt kalde det, når man har så meget gang i strikkepindene, at det sprøjter ud med halstørklæder.

Dubai halstørklæde
Halstørklædet ved navn Dubai

De to halstørklæder er fra bogen ‘Around – 8 tørklæder’ af Susie Haumann, jeg var så heldig at finde den på biblioteket en dag jeg gik og rodede i bogsamlingen.

Strikket halstørklæde
Amsterdam halstørklæde

Det har taget ret lang tid at strikke dem, for der er mange detaljer og mønsterstykker at holde styr på – særligt det store ‘partisan’ tørklæde kræver tungen lige i munden. Jeg er godt tilfreds med resultatet, dog rynker Dubai lidt. Jeg tror, det kan udgåes ved at strikke de ensfarvede stykker på en pind et nummer mindre end mønsterstykkerne.

Jeg er lidt nærig, så jeg magtede ikke at købe originalgarnet. Dubai er strikket i Drops Alpaca. Her skal man lige være opmærksom på, at original garnet er lagt dobbelt og derfor kun købe den halve mængde …

Amsterdam er strikket med teknikken vævestrik, det er første gang, jeg har brugt den teknik – men bestemt ikke den sidste. Det er en god måde at luge ud i restekurven og så vupti, så har man et ‘gratis’ tørklæde.

Mere islandsk

Jeps, jeg har en svaghed for islandsk strik. Der er noget ved mønstrene, det tykke garn og den vinterhygge, der er indgroet i trøjerne, som jeg bare ikke kan holde mig fra.

Dengang jeg fandt Susie Haumanns bog på bib’eren, var det ikke den eneste bog jeg slæbte afsted med. Også bogen ‘Islandsk Strik‘ kom med hjem.

Det betød lige, jeg nu har endnu en islandsk sweater og et par hyggesokker, der slår alt jeg før har set af hyggesokker.

Striktrøje
Stilet islænder

Den islandske trøje er meget ’simplere’ end dem jeg normalt giver mig i kast med. Den er stort set ensfarvet – og derfor vældig hurtig at lave. I bunden, halsen og i ærmekanterne er der farveskift med snoninger.

Detalje med snoninger ved halsudskæring
Detalje med snoninger ved halsudskæring

Jeg har også her valgt et garn alternativ. Istex’ garn kradser for meget til min smag, så derfor har jeg strikket trøjen i Nepal fra drops. Jeg var lidt i tvivl om hvordan forholdet var mellem løbelængden på de to forskellige garner, derfor købte jeg rigeligt. Jeg havde derfor rester nok til at prøve kræfter med en anden opskrift i bogen – nemlig de ultimative hyggesokker.